Stejle skovstier, dæmninger og industrimuseer: En cykeltur gennem regionen Bergisches Land egner sig både til ambitiøse cykelentusiaster og hyggecyklister
Området mellem tyske Düsseldorf, Köln, Wiehl, Radevormwald og Wuppertal kaldes også for Bergisches Land. Navnet stammer egentlig fra hertugdømmet Berg – men man kunne nu også sagtens mistænke det særdeles kuperede bakkelandskab for at have lagt navn til regionen. Her er vores VICTORIA eAdventure med sine stærke offroad-færdigheder, hurtige gearskift og solide mountainbike-dæk kort sagt i sit helt rette element.
Vi starter turen i Bergisch Gladbach: Når du har forladt S-togsstationen i Köln, kan du passende starte turen med at drikke en kop kaffe på en af gågadens mange caféer (her må gerne cykles - i skridttempo!), efterfulgt af en afstikker til byens historiske rådhus, der stammer fra starten af det 20. århundrede. Herefter går turen videre i retning mod Odenthal.
Vi ved allerede, at vi på denne tur er nødt til at cykle nogle kilometer ad travle forbindelsesveje – i bjergrige landskaber er der nemlig sjældent mange små sideveje at fortrække til. Heldigvis er der cykelsti på det meste af vores rute. Og så vejer de mange idylliske skovstier senere på ruten til fulde op for dette indledende minus. Her kommer vores SUV-elcykel nemlig rigtig til sin ret. Men mere om det senere.
Domkirken som helle mod hekse
Heksespringvandet i Odenthals bymidte er som taget ud af et eventyr: Det er nemlig udformet som en heksegryde af kobber. Selvom gryden selvsagt kun er fyldt med vand, kræver det ikke meget fantasi at forestille sig en spruttende og boblende omgang heksebryg i stedet. Kobbergryden hviler på fem fødder, der ender i dæmonhoveder. Helt frem til det 17. århundrede afbrændte man stadig angivelige hekse i Odenthal, hvilket dette springvand er en temmelig makaber påmindelse om.
Er du mere til engle end hekse, er Bergisches Land det helt rigtige sted: Efter en moderat stigning er vi nemlig snart fremme ved domkirken i Altenberg. Den lille landsby Altenberg er med sine storslåede omgivelser en virkelig magnet for dagsturister i Bergisches Land. Af samme grund behøver man ikke at frygte at være alene, hvis man vælger at besøge kirken på en sommerdag med fint vejr.
Mål som en supermodel: Domkirken i Altenberg
Domkirken er smukt beliggende i grønne omgivelser. Domkirken var engang en del af cistercienserklostret Altenberg I dag bruges domkirken både af den protestantiske og katolske kirke. Kirken blev indviet i 1379 og sekulariseret i starten af det 19. århundrede. Senere brændte den stort set ned til grunden. I 1850 blev domkirken genopbygget, denne gang i en stilmæssig blandingsarkitektur bestående af både cistercienser-stil og fransk gotik. Domkirken tager sig for øvrigt smuk ud fra næsten alle sider. Blandt fagfolk er kirken desuden kendt for sine vinduer, der til dels stammer helt tilbage fra år 1400.
Trænger du til noget at styrke sig på, er der flere hotelrestauranter i nærheden at vælge imellem. Skal det hellere gå lidt hurtigt, er de to små boder ved domkirkens parkeringsplads et oplagt valg. Den ene er kendt for sin billige kaffe, der de sidste 20 år har holdt en fast lav pris på 1,50 euro, mens den anden er kendt for sine frisksmurte sandwicher. Vigtig information for elcyklister: Ved den første bod kan der tankes strøm! Har du børn med på turen? Så kan du med fordel tage en afstikker til eventyrskoven, turen dertil går via en lettilgængelig eventyrsti på en halv kilometer og kun få højdemeter.
Efter landsbyen Neschen drejer vi til venstre ad en markvej, og nu kan offroad-eventyret officielt begynde: Vi cykler ind i en lille skov, og ledes ad skov- og grusveje hen til dæmningen Dhünntalsperre. Det tætte løvtag skaber smukke lysreflekser på den stejle skovsti. Takket være sine offroad-dæk med store og solide knopper står VICTORIA eAdventure sikkert fast i selv de skarpeste sving. Det samme gælder turen ned ad de stejle bakker. Pludselig er vi ude af skoven og står nu foran et stort, blåt vandbassin med en skovbeklædt bakke i baggrunden. 81 millioner kubikmeter vand til Bergisches Land! På de ene side af vejen har vi samlebassinet, på den anden side går det stejlt nedad til floden Dhünn, der efter få meter snævres ind til et mindre vandløb.
Ud i vildnisset!
Vi fortsætter turen, og nu skal der gang i gearene: Tid til at bestige den stejle Neschener Straße med sine serpentinsving. Jeg sætter Bosch-motoren i turbo-modus og kan nu skifte gear helt ubesværet. Motoren klarer ligeledes de mange bakker helt uden besvær, faktisk suser jeg så hurtigt gennem Böhmerich, at jeg næsten overser den fascinerende parklignende ø med vejkrucifiks, hvor vejen deler sig.
Mere miljøbeskyttelse
Blå himmel og cirrusskyer over den kæmpestore dæmningssø – kan vores cykeltur egentlig blive meget bedre? Svaret er ja: Hvis vi altså havde kunnet følge vandrestien herfra og til dæmningssøens sydspids. Mod forventning er stien dog spærret af en stålport. "Vi har været nødt til at lukke vandrestien midlertidigt", fortæller en medarbejder fra dæmningens informationscenter. "Under corona eksploderede besøgstallet, og de besøgende holdt sig desværre ikke til anvisningerne om at blive på stien. Derfor var vi nødt til at spærre stien." Også virkelig ærgerligt for os, men eftersom området er fredet – dæmningssøen fungerer som drikkevandsreservoir – er beslutningen forståelig. For os har afspærringen følgende konsekvenser: Vi må igen tage den stejle tur op til landevejen. Med et lavt gear og maksimal pedalassistance er dette dog ingen større udfordring. Også her holder dæk og motor, hvad de lover. Facit: Sjældent har jeg nydt turen op ad en stejl grusvej så meget! Vi har lyst til endnu mere offroad, og cykler derfor uden om indgangsvejen til Neschen. I stedet følger vi en lille sti, der først senere udmunder i Neschener Straße og leder os videre gennem det stejle bakkelandskab.
Ind i eventyrskoven
Turen fortsætter nu gennem små landsbyer, op og ned ad stejle, godt asfalterede veje.
Ved Durach slår vi ind på Breibacher Weg, og herfra går det ubesværet nedad og nedad, faktisk i hele fem kilometer. Fra toppen har vi en fantastisk udsigt over de bugtende bakkelandskaber i Bergisches Land. På højre side følges vi af åen Breibach, indtil vi efter en lille landsby drejer fra til højre ind på en skovsti, der mest af alt minder om en kulisse fra en eventyrskov. Det bløde middagslys titter spredt ned gennem løvtaget og skaber en eventyragtig stemning, dog uden at det bliver uhyggeligt eller dystert. Skovbunden er blød og rasler let, når dækkenes solide knopper suser henover den.
Ved byen Broich udskiftes vores hidtidige følgesvend Breibach med åen Kürtener Sülz, som vi dog ikke har udsigt til hele tiden. Undervejs møder vi desuden mange små fiskedamme. Ved første øjekast virker området idyllisk, dog aner man store, bare landstykker i baggrunden: Her har de senere års kraftige storme gjort kort proces med træbevoksningen.
Stejl, stejlere, stejlest
Ifølge displayet har batteriet fortsat meget at give af: Nærmere bestemt 28 kilometers rækkevidde. Selv har vi kun ca. 18 kilometer tilbage. Bosch gør det godt. Men det gør vi også: På de flade strækninger har vi gjort flittigt brug af Eco-modus, mens vi kun har brugt Turbo-modus på de værste stigninger. Kort sagt den optimale brug af cyklens indstillingsmuligheder ift. denne cykelrute. Vil man have mere pedalassistance, kan man tanke strøm ved foromtalte ladestation ved Altenberg. Lige før den lille landsby Linde går det nu rigtig stejlt opad: ifølge GPS'en er der tale om en stigning med tocifrede højdemeter.
Bag Scheurenhof forlader vi vejen og fortsætter ad en gamle banesti direkte til Lindlar. Optimalt underlag og kun lette stigninger – omend betydeligt mere, end man ville forvente af en banesti.
Vores næste mellemstop, Lindlar, er en lille idyllisk landsby og samtidig en kulturtypisk repræsentant for regionen Bergisches Land. Selve byen består selv af bakker med bindingsværkshuse så langt øjet rækker. Om sommeren er der masser af liv i gader og stræder og de hyggelige caféer. Lindlar har dog endnu mere at byde på, nemlig et stort frilandsmuseum. På vejen dertil kommer man for resten forbi det let skjulte Heiligenhoven Slot, der er omgivet af en voldgrav i forlængelse af en lille park. Slottet gennemgår for øjeblikket en større renovering og er derfor desværre lukket for offentligheden.
Frilandsmuseet breder sig over hele 30 hektar, og giver et autentisk indblik i arbejdshverdagen for regionens rebslagere, sadelmagere, bagere og smede i gamle dage. Herudover kan man blive klogere på byggeteknikken bag de smukke bindingsværkshuse samt kulturlivet i de forgangne århundreder. Skoleklasser eller andre grupper kan sågar overnatte i museumsherberget og dermed tilbringe flere dage på området.
Legende let hjemtur
Vi cykler tilbage gennem Lindlars centrum og fortsætter herfra vores tur. Vejen tilbage til vores slutdestination i Engelskirchen går let og ubesværet: De sidste fire kilometer går det kun ned ad bakke. Egentlig har vi to endemål: LVA-industrimuseet, der er bygget op omkring regionens første elværk fra ca. år 1900. Selv før elværkets åbning spillede regionen dog en vigtig rolle set fra et industrimæssigt perspektiv: Her lå nemlig bomuldsspinderiet Ermen und Engels. Netop! Til familien, der ejede denne virksomhed, hørte også Friedrich Engels, der sammen med Karl Marx var ophavsmand til storværket "Kapitalen". I bomuldsspinderiets kælder kan man besigtige de imponerende vandkraftturbiner og blive klogere på datidens produktion, lagring og anvendelse af strøm.
Kontrastfyldt program: Må det gerne være en hel del mindre teknisk, kan man få meter længere genne besøge Tysklands første engle-museum, der passende har adresse på Engels Platz 7.
Som det ikke var eksotisk nok med et englemuseum, huser Engelskirchen desuden julemandens postcentral. I hvert fald sender tusindvis af tyske børn hvert år deres juleønsker til denne adresse. Vi har for resten også selv et lille ønske: At vores tog tilbage til udgangspunktet Køln kører til tiden. Stationen ligger kun to minutter på cykel fra industrimuseet. Stationen er også en af grundene til at lade vores tur ende her. Der er nemlig ikke ret mange stationsbyer i Bergisches Land.
Toget afgik heldigvis til tiden, og mens vi slapper af ombord, kan vi gøre status over dagens cykeltur: Ca. 50 kilometer og hele 800 højdemeter. Mange cykelstier. Heraf flere kilometer ad velholdte grus- og skovveje. De er rigtig sjove at køre på, hvis man da ellers har den rigtige elcykel selvfølgelig. F.eks. en VICTORIA eAdventure!
Steile Waldwege, Talsperren und Industriemuseen: Eine Fahrradtour durchs Bergische Land für Ambitionierte wie Genießer
Das Gebiet zwischen Düsseldorf, Köln, Wiehl, Radevormwald und Wuppertal ist auch als Bergisches Land bekannt. Der Name rührt vom Herzogtum Berg her – wer im Bergischen unterwegs ist, könnte aber auch denken, dass es die Hügel seien, die der Landschaft den Namen geben. Eine gute Region, um unser VICTORIA eAdventure mit SUV-Genen und Mountainbike-Bereifung auch mal auf seine Offroad- und Kletterfähigkeiten zu testen.
Wir starten in Bergisch Gladbach: Raus aus der S-Bahn Köln, einen Kaffee in einem der Cafés der Fußgängerzone (langsam fahren erlaubt!) und ein Abstecher zum kleinen, aber eindrucksvollen historischen Rathaus von Anfang des zwanzigsten Jahrhunderts. Dann geht es in Richtung Odenthal.
Wir wissen schon, dass wir auf dieser Tour einige Kilometer auf wichtigen Verbindungsstraßen fahren werden – wo viele Berge sind, gibt es meist nur wenige kleine Straßen. Aber unsere Route ist meist von guten Radwegen gesäumt. Und die tollen Waldwege, die wir auf der Tour entdecken, gleichen dieses kleine Manko mehr als aus. Sie sind so etwas wie der Abenteuerspielplatz, auf dem sich unser SUV-E-Bike wohlfühlt. Aber später mehr dazu.
Wir wissen schon, dass wir auf dieser Tour einige Kilometer auf wichtigen Verbindungsstraßen fahren werden – wo viele Berge sind, gibt es meist nur wenige kleine Straßen. Aber unsere Route ist meist von guten Radwegen gesäumt. Und die tollen Waldwege, die wir auf der Tour entdecken, gleichen dieses kleine Manko mehr als aus. Sie sind so etwas wie der Abenteuerspielplatz, auf dem sich unser SUV-E-Bike wohlfühlt. Aber später mehr dazu.
Wer einkehren will, findet mehrere Hotel Gaststätten fast direkt nebenan. Deutlich preiswerter ist es allerdings an den beiden Büdchen an den Parkplätzen in Fußnähe zum Dom. Das eine ist bekannt für seinen günstigen Kaffee – seit 20 Jahren kostet der 1,50 Euro – das andere, vor allem bei Motorradfahrern, für die frisch belegten Brötchen. Wichtig für E-Biker: An erstem gibt es eine E-Bike-Tanke! Wer mit Kindern unterwegs ist, macht vielleicht einen Abstecher zum Märchenwald, einen halben Kilometer und ein paar Höhenmeter den Märchenwaldweg entlang.
Echte Supermodel-Maße: Der Altenberger Dom
Wie auch immer, das Schönste ist die Dom Lage mitten im Grünen. Der Dom war einst Teil des Zisterzienser Klosters Altenberg. Heute wird er evangelisch wie katholisch genutzt. Die ursprüngliche Weihe wird auf 1379 datiert, Anfang des 19. Jahrhunderts wurde er säkularisiert und brannte später weitgehend ab. Um 1850 wurde der Dom wieder aufgebaut, dabei vermischt sich der Stil der Zisterzienser mit der französischen Gotik. Fotogen ist der Dom übrigens von fast jeder Seite. Bekannt unter Fachleuten ist er auch wegen seiner Fenster, die teilweise bis auf Anno 1400 zurückgehen.
In Broich angekommen, verlassen wir den Breibach als Begleitung zu gunsten der Kürtener Sülz – die wir allerdings nicht immer sehen. Viele kleine Fischweiher säumen sie. Idyllisch, doch dahinter wird der Blick frei auf breite Waldhänge, welche die Stürme der letzten Jahre blankgefegt haben.
Und gleich noch ein Märchenwald
Es folgen kleine Orte, durch die wir teils steil bergab auf ebenso kleinen, schön asphaltierten Straßen gleiten. Bei Durach rollen wir auf den Breibacher Weg und rollen und rollen … fünf Kilometer geht es nur bergab, anfangs mit grandioser Aussicht über dieses wellige Bergische Land. Rechts begleitet uns der Breibach, bis wir nach einem kleinen Weiler rechts auf einen Waldweg abbiegen, der tatsächlich eher in den Märchenwald gepasst hätte. Etwas verwunschen im sanften Nachmittagslicht, das durch das dichte Laub kriecht, aber auch sehr, sehr heimelig. Der Waldoben ist weich und raschelt leise, wenn die Stollen darüber gleiten.
Ja, ein Unternehmen der Familie des großen politischen Denkers, der mit Karl Marx zusammen unter anderem „Das Kapital“ geschrieben hat. Im Keller des Baus können Wasserkraftturbinen bestaunt und erlebt werden, wie Strom hier produziert, gespeichert und ins Netz gespeist wurde.
Echtes Kontrastprogramm: Wer es weniger technisch mag, der kann ein paar Meter weiter – am Engels-Platz 7 – das erste deutsche Engel Museum besuchen.
Die Engel tragen uns heim
Wir rollen durchs Lindlarer Zentrum zurück und dann weiter auf unserer Tour. Der Weg in Richtung unserer Endstation in Engelskirchen ist unbeschwert: Die letzten vier Kilometer geht es nur noch bergab. Eigentlich sind es zwei Ziele: Das bergische LVA Industriemuseum, in dem um 1900 das erste Elektrizitätswerk der Region entstand. Doch auch schon vorher war dies ein in industrieller Hinsicht für die Region sehr bedeutsamer Ort: die Baumwollspinnerei Ermen und Engels.
Die Bahn kam pünktlich und wir konnten schon einmal die Tour bilanzieren: Rund 50 Kilometer und satte 800 Höhenmeter. Viele Radwege. Davon einige Kilometer über gepflegte Schotter- und Waldwege. Ein ziemlicher Spaß, wenn man das richtige E-Bike – so wie das VICTORIA eAdventure - hat!
Übrigens sitzt in Engelskirchen auch das Christkind. Zumindest schicken tausende deutsche Kinder jährlich ihre Weihnachtswünsche hierher. Unsere Wünsche in Bezug auf Engelskirchen: Dass die Bahn nach Köln – der Bahnhof ist nur zwei Radminuten vom Industriemuseum entfernt – pünktlich ist. Sie ist auch ein Grund, warum wir die Route hier enden lassen, denn Orte mit Bahnanschluss sind im Bergischen Land recht rar gesät.
Hvilken cykel kørte vi så på?
VICTORIA eAdventure, der viste sig at være det perfekte valg til vores cykeludflugt i Bergisches Land. De brede dæk med brede knopper giver det perfekte greb i underlaget, også på skovbund. Kombinationen af masser af komfortudstyr og motorer med et højt drejningsmoment skaber samtidig den perfekte forudsætning for en behagelig og afslappende tur.